Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg

15-17årige

  • Alle 15-17-årige skal følge deres uddannelsesplan. Kommunen skal sikre, at den efterleves. Den unge skal naturligvis kunne ændre sine fremtidsplaner, og uddannelsesplanen kan løbende tilpasses og justeres. Men det skal være et bevidst valg.
  • Uddannelsesplanen kan indeholde andre udviklende aktiviteter end egentlig uddannelse, eksempelvis beskæftigelse, virksomhedspraktik, højskole eller udlandsophold, frivilligt arbejde, særlige talentudviklingsforløb (herunder elitesport, musik mv.) eller alternative undervisnings- eller beskæftigelsesforløb, der efter en konkret drøftelse er aftalt mellem den unge, forældrene og kommunen i uddannelsesplanen.
  • Børnefamilieydelsen omlægges til en ungeydelse for de 15-17-årige. Kommunen kan stoppe udbetalingen af ungeydelsen, hvis den unge ikke følger uddannelsesplanen, og hvis forældrene og den unge ikke samarbejder om udarbejdelsen af uddannelsesplanen. Børnefamilieydelsen udgør 2.558 kroner per kvartal i 2009. Ungeydelsen vil være på samme niveau.
  • Unge skal kunne få vejledning døgnet rundt: De kan ringe til en vejlederhotline, som er åben hver dag fra klokken 8.00 til 22.00, og de kan få hjælp gennem chat, sms eller andre virtuelle redskaber.
  • Hver ung skal følges tæt, så en lampe blinker rødt, for eksempel som i Horsens, hvis en elev falder fra en uddannelse. Administrative databaser skal samkøres i en ungedatabase.
  • Fremover vurderes alle unges uddannelsesparathed før optagelse på en ungdomsuddannelse. Nogle unge har behov for afklaring af, om de vil kunne gennemføre en ønsket uddannelse. De unge skal have mulighed for en sådan afklaring, allerede mens de endnu går i skole.
  • Kommunen skal støtte op om unge, der er i risiko for at falde fra deres uddannelse, blandt andet med mentorstøtte.
  • 10. klasse som begyndelsen på en erhvervsuddannelse.

Det er en ny opgave for kommunerne at sikre, at 15-17-årige er i gang med uddannelse eller job. Derfor skal vejledningsindsatsen reformeres, så kommunerne får større frihed til at indrette indsatsen efter lokale behov og målrette den til udsatte unge. Datagrundlaget skal udbygges, så kommunen lettere kan følge op på de unge, som ikke er i gang med uddannelse eller i job.

I UU-Lillebælts område følger den UU-vejleder, som har vejledt de unge i 8.-9. klasse de unge, til de fylder 18. Det betyder, at såfremt den unge afbryder uddannelse eller arbejde, skal UU-vejlederen indenfor 30 dage sammen med den unge og forældrene, få lavet ny/revideret uddannelsesplan og have sat en ny aktivitet igang for den unge.

Har man været på efterskole i 8. - 9. eller 10. klasse kan man få oplyst. hvem der er UU-vejleder for en, ved at rette henvendelse til 7211 3461.

UU Lillebælt
Treldevej 193
7000 Fredericia
EAN nr 5798006452705
Telefon 7211 3461
Send email